NYHED. Donation sikrer rådgivningstilbud for endometrioseramte og deres pårørende
Takket være donationen åbner vi nu Fællesskabets rådgivningstilbud for alle til og med januar 2025.
Vil du også støtte Fællesskabets rådgivningstilbud? Giv en donation via MobilePay til 60 11 84 og skriv "Telefonrådgivning" i emnefeltet. Alt tæller - tak!
Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig godt videre i dit forløb samt tidsbestilling her på siden.
Har du brug for nogen at tale med?
Endometriose Fællesskabets telefonrådgivning er et tilbud til dig, der har brug for nogen at tale med om deres egen eller pårørendes situation med endometriose. Man behøver ikke have diagnosen for at benytte sig af rådgivningen.
Du kan spørge om alt. Ingen spørgsmål eller emner er for store eller for små.
- symptomer
- diagnosticering
- behandlingsmuligheder
- henvisning
- alternativ behandling
- kost
- træthed
- fertilitet og fertilitetsbehandling
- parforhold og sex
- endometriose på jobbet
En rådgivningssamtale kan også blot være for at tale med et andet menneske, der forstår.
Det er nemlig personer, der selv har endometriose, som bemander telefonen - og som har mange års erfaring i at håndtere livet med endometriose. De er oplært om diagnosticering og behandlingsformerne. Samtidig er de i tæt kontakt med specialiserede læger.
Rådgivningen er anonym. Booking af en samtale kræver blot, at du udfylder denne formular for at booke en samtale. Herefter vil du modtage en SMS med mulige tidspunkter.
*Der er afsat ca. 20-30 min. pr samtale.
NYHED: Gratis juridisk rådgivning
Få en gratis samtale af 15-20 minutters varighed omkring en specifik problemstilling. Som en særlig service til vores medlemmer, kan alle medlemmer få gratis juridisk rådgivning. Endometriose Fællesskabet har et samarbejde med Lone Lunau fra Futurum-Law, som er specialist i personskadeerstatningsret og sociale sager. Lone Lunau er ligeledes en del af Endometriose Fællesskabets bestyrelse.
Muligheden kan benyttes én gang pr. medlem.
Book juridisk rådgivning
Kontakt os
Sekretariat telefon: + 45 2166 1023
Brug Anne-Mette, hvis du har spørgsmål vedr. medlemskabet, betalinger eller problemer med hjemmesiden. Du kan sende en mail på administration@endo.dk. Ring til Anne-Mette, hvis du har forslag til bestyrelsen omkring nye tiltag, ris eller ros.