Hvad er endometriose?

Som pårørende til en endometriosepatient, kan det være svært at forstå helt præcist, hvordan sygdommen påvirker i hverdagen. Herunder kan du læse mere omkring endometriose, og hvordan du som pårørende støtter den ramte bedst muligt.

6 hurtige facts om endometriose

  • Hver 10. kvinde har endometriose. I Danmark er det cirka 130.000 kvinder, der er ramt af sygdommen.

  • Endometriose-diagnosen stilles ved hjælp af ultralydsskanning (UL), MR-skanning eller kikkertoperation (en såkaldt laparoskopi).

  • De mest almindelige symptomer er bl.a. smerter ved menstruation og sex, barnløshed, træthed, diarre, forstoppelse og kvalme.

  • Nogle kvinder mærker næsten ikke til deres endometriose, andre har kun smerter ved menstruation, og andre har ondt de fleste dage.

  • Endometriose kan ikke kureres, men symptomer kan behandles med bl.a. hormonbehandling, operation og smertestillende medicin.

  • Man ved ikke, hvad endometriose skyldes, men læger og forskere i hele verden arbejder for at finde årsagen.

Psykologiske og sociale følgevirkninger ved endometriose

Det at leve med endometriose og kroniske underlivssmerter, kan medføre en række negative psykologiske og sociale følgevirkninger. Følgevirkningerne kan opleves mere invaliderende end smerten i sig selv.

Usikkerheden

Ofte går der flere år, inden kvinderne finder ud af, hvad årsagen til smerterne er. Mange kvinder oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved det, de selv mærker. Endometriosepatienter oplever også ofte stor usikkerhed omkring symptomerne, behandlingen, fremtiden og arbejdet.

Værd at vide som læge

Hverdagen

Smerter og træthed kan være med til at påvirke, hvordan kvinden fungerer i hverdagen. Endometrioseramte kvinder kan have vanskeligheder ved at udføre dagligdagsaktiviteter som rengøring, indkøb, madlavning og børnepasning.

Hvad kan jeg gøre som lærer?

Parforholdet

Smerterne ved endometriose har ofte en negativ indflydelse på parforholdet og seksuallivet. Kvinden kan føle sig utilstrækkelig eller skamfuld. Oveni smerterne ved samleje, medfører endometriose også et fertilitetsproblem hos mange kvinder. 

Hvad skal jeg vide som partner?

Arbejdslivet

Problemerne forbundet med endometriose viser sig mest i årene, hvor hun går igennem uddannelse og arbejdsliv. Sygdommen er for det første skyld i, at selv helt unge piger ender med at droppe ud af uddannelse på grund af smerter.

Hvordan kan jeg støtte som chef eller kollega?

Følelsesmæssigt velvære

Ifølge undersøgelser har kvinder med endometriose mere stress, angst og depression. For mange kvinder er det især smerterne ved endometriose, som er problemet. Det at få diagnosen, kan også være forbundet med en stor sorg.

Socialrådgiver for en endometriosepatient?

Hør om endometriose fra andre pårørende

Få nyhederne fra Endometriose Fællesskabet først

Skriv dig op til Endometriose Fællesskabets nyhedsbrev og få de seneste nyheder og information om aktiviteter direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer én gang månedligt.