Generalforsamling

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og kun foreningens medlemmer er stemmeberettiget.

Hvis du som medlem har lyst til indflydelse på foreningens fremtidige arbejde, så skal du komme til en generalforsamling. Det er muligt at brevstemme via mail - dog ikke anonymt. Der uploades en formular til brevstemme på www.endo.dk. Brevstemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage inden generalforsamling. For at en brevstemme er gyldig, skal den indeholde navn, adresse, cpr-nummer for det stemmende medlem.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Generalforsamlingen kan, hvor andet ikke vedtægtsmæssigt er fastslået, ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte, træffe beslutning i alle de af foreningens anliggender, der er opført på dagsordenen. Ordinær generalforsamling holdes i hvert års 4. Kvartal.

Tid og sted fastsættes af bestyrelsen. Indkaldelse sker skriftligt senest 8 uger før afholdelsen af generalforsamlingen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.

Generalforsamlingen kan holdes fysisk eller online, formen meddeles i indkaldelsen.

Ekstraordinær generalforsamling holdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt og med angivelse af dagsorden stiller krav herom direkte via mail til foreningens formand. Skriftlig indkaldelse skal udsendes senest 2 uger før mødet. Generalforsamlingen skal afholdes senest 2 måneder efter kravets fremsættelse.

 

Indkaldelse til generalforsamling

Endometriose Fællesskabet inviterer dig til den årlige generalforsamling. 
Tid: 9/10 2024 kl. 20.00-20.30 
Sted: Online. 

Regnskabet offentliggøres i udkastform senest 8 dage før afholdelse på www.endo.dk og bestyrelsens beretning vil være tilgængelig efter endt generalforsamling. 

Dagsorden ifølge vedtægterne: 

  1. Valg af dirigent 
  2. Valg af referent 
  3. Valg af stemmetællere 
  4. Bestyrelsens beretning fremlægges 
  5. Fremlæggelse af regnskab 
  6. Indkomne forslag 
  7. Præsentation af og valg til bestyrelsen 
  8. Eventuelt 

Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen, samt navne på bestyrelseskandidater skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger forud for generalforsamlingen. 

Deltagelse kræver tilmelding senest d. 25/9 2024 til administration@endo.dk 
Mødelink sendes pr. mail inden generalforsamlingen. 

Årsberetninger

Referater 

Regnskab 

Få nyhederne fra Endometriose Fællesskabet først

Skriv dig op til Endometriose Fællesskabets nyhedsbrev og få de seneste nyheder og information om aktiviteter direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer én gang månedligt.