Formål
Endometriose Fællesskabets formål er b.la. at støtte kvinder med endometriose, støtte forskning, samarbejde med læger og sundhedsvæsen, informere om sygdommen i medierne og give medlemmer adgang til mere information.
Endometriose Fællesskabets formål
- At være en støtteorganisation for alle kvinder med endometriose, uagtet medlemskab af foreningen.
- Ved hjælp af egen forskningsfond at støtte videnskabelig forskning inden for endometriose, dens årsag, forebyggelse og behandling. Legatmodtagere betaler ikke administrationsgebyr eller moms af midler uddelt fra foreningens forskningsfond.
- At samarbejde med læger og sundhedsvæsen om sygdommen, så kvinder med endometriose bliver taget seriøst og får diagnose/behandling så tidligt som muligt.
- At påvirke offentlige myndigheder til at satse på mere forskning indenfor endometriose.
- At informere om sygdommen.