Endometriose? Hvad er det?

Endometriose er en kronisk sygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder og personer med en livmoder i den fødedygtige alder. Med andre ord er endometriose væv, som ligner livmoderslimhinde, men som sidder uden for livmoderen i bughulen på bugvæggen og omkring organerne.

I det følgende kan du få mere at vide om, hvad endometriose er, og hvordan det udvikler sig.

Uden at kende til den kvindelige anatomi bliver det svært at forstå endometriose. Derfor ser du herunder et tværsnitsbillede af bughulen på en kvinde, som strækker sig fra bækkenet og op til mellemgulvet. Bughulen er fyldt ud med tarmene.

Æggestokkene, æggelederne og livmoderen er forbundet ned til skeden, imens blæren ses foran livmoderen. Inde i livmoderen sidder livmoderslimhinden, og den har afgørende betydning for forståelsen af endometriose. Hos langt de fleste befinder endometriose sig i bughulen. I sjældnere tilfælde ses den uden for bughulen, f.eks. på lungerne.

Langt de fleste kvinder oplever ikke symptomer på endometriose, før pigen bliver kønsmoden. For mange stopper symptomerne, når kvinden kommer i overgangsalderen. Derfor er kvindens menstruationscyklus et vigtigt redskab til at forstå, hvad endometriose er.

Kvindens menstruationscyklus er en kompleks proces. Den involverer flere endokrine kirtler, som producerer og udskiller hormoner. Som udgangspunkt har kvinden regelmæssige menstruationer, som styres af hormoner igennem sine fødedygtige år. Hormonerne samarbejder i en 28-dages menstruationscyklus for at forberede livmoderen på en evt. graviditet.

Hvornår er menstruationssmerterne for kraftige?

Typisk varer en menstruation i fire til syv dage. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte kvinde bløder, samt hvor kraftige smerterne ved menstruationen er. De fleste kvinder med endometriose fortæller, at de har haft kraftige menstruationssmerter i teenageårene. Smerterne er dog svære at skelne fra kvinder uden endometriose, fordi det er normalt at have smerter i let eller moderat grad.

I Endometriose Fællesskabet er vores råd at søge læge, hvis man ikke kan passe sin skole/job og sociale aktiviteter på almindelig dosis af håndkøbsmedicin. Vi rådgiver gerne om dette i vores telefonrådgivning, hvis du er i tvivl eller har brug for at tage en snak om dit konkrete tilfælde. 

Der findes flere teorier om, hvorfor endometriose opstår, og der forskes stadig i årsagerne.

De 3 mest udbredte teorier er:

1. Metaplasiteorien: Denne teori bygger på, at væv i kroppen har ændret sig til en anden form for væv, altså en omdannelse til væv, der ligner livmoderslimhinde. Når vævets celler ændrer sig fra en type til en anden, kaldes det metaplasi. 
2. Implantationsteorien: Hos alle kvinder vil der under menstruationen komme blod og celler fra livmoderslimhinden ud gennem æggelederne til bughulen. Hos kvinder med endometriose sker der en ufuldstændig immunrespons, således blodet og cellerne kan sætte sig fast på de indre organer såsom bughinde og æggestokke og udvikle sig til endometriosevæv. Der vokser desuden blodkar ind i vævet, som gør det aktivt.
3. Metastaseteorien: Celler fra livmoderens slimhinde transporteres med blod- eller lymfekar rundt i kroppen og kan på denne måde placere sig udenfor livmoderen og blive til endometriosevæv.

Da endometriosevæv ligner livmoderslimhinden, påvirkes det også af det kvindelige kønshormon østrogen. Det betyder, at endometriosevæv kun kan vokse og give symptomer, hvis et tilstrækkeligt højt niveau af østrogen er til stede. Da østrogenniveauet først stiger efter puberteten og falder efter overgangsalderen, ses endometriose sjældent før puberteten, og symptomerne svinder normalt efter overgangsalderen.

Endometriosevævet opfører sig som vævet inde i livmoderen og reagerer på østrogen. Reaktionen er grunden til, at endometriose betegnes som en østrogen-relateret sygdom. Det betyder, at vævet kan bløde under menstruation som livmoderslimhinden. Blodet fra endometriosevævet (som er af lille mængde) vil irritere bughinden og skabe en betændelseslignende tilstand. Forskere har desuden fundet flere nerver i endometriosevæv, når det sammenlignes med normalt væv.

Man ved, at endometriose kan påvirke nerverne, som sidder i bækkenet, så de sender flere signaler til hjernen end normalt, og man derfor har smerter. Dette fænomen kaldes sensibilisering.

Læs om symptomer på endometriose her.

Kan endometriose behandles, og er det farligt?

Endometriose er en kronisk sygdom, og de fleste med symptomer vil opleve tilbagefald ved ophør af deres behandling. Endometriose er i sig selv ikke farligt og behandles i de fleste tilfælde, hvis der er symptomer.

Hvis behandling er nødvendig, foregår den ofte som et samarbejde imellem egen læge og en gynækolog. Behandlingen kan bestå af medicin, kirurgi eller en kombination af de to. Første skridt i medicinsk behandling er smertestillende NSAID (Ibuprofen, Ibumetin, Ipren) mod smerter. Hvis dette ikke er nok, vil lægen opstarte hormonel behandling med p-piller, minipiller eller en hormonspiral for at stoppe menstruationsblødning, hvorunder smerterne ved endometriose er værst (se afsnittet om symptomer på endometriose).

Næsten 90 % af de kvinder, der har symptomer på endometriose, oplever bedring af generne ved medicinsk behandling.

Kirurgi kan komme på tale, såfremt den medicinske behandling ikke har tilstrækkelig effekt på smerterne. Dette sker kun sjældent. Kirurgisk behandling anbefales, hvis man eksempelvis har smerter fra eller gener af cyster (chokoladecyster) på æggestokke eller har smerter og mange sammenvoksninger mellem organerne i bughulen på grund af endometriose. Hvis man skal opereres, foregår det som en kikkertoperation. Ca. 75 % af de opererede kvinder får færre smerter efter operationen. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at endometriose kan være alt fra en tilfældig fundet tilstand -  med ingen eller meget milde symptomer - til en kronisk sygdom med mange og invaliderende gener. Endometriose er en smertesygdom, der kan vise sig på mange forskellige måder.

Heldigvis har behandlingen i langt de fleste tilfælde rigtig god effekt, så du kan leve livet uden at være plaget af gener. Når du hører om tilfælde, der ikke ligner dit eget – så betyder det ikke, at din oplevelse af symptomer er forkert. Det er blot en anden præsentation af sygdommen. Hvis du hører om nogen, der lever med invaliderende smerter og andre svære komplikationer til endometriose, betyder det ikke, at det er din fremtid.

Det er vigtigt, at du finder ”din vej” – og at du finder hjælp, støtte og rådgivning, der passer til de udfordringer, som endometriose giver dig.

Læs mere om behandling af smerter her.