Behandling af endometriose
Endometriose kan ikke kureres, men smerterne ved sygdommen kan man behandle. Enten kan man prøve sig frem med smertestillende medicin, alternativ behandling, mindfulness eller en Low FODMAP diet.
Smertestillende medicin
Ofte kombineres hormonel og kirurgisk behandling af endometriose med smertestillende medicin. Her skal man generelt holde sig til paracetamol og såkaldte NSAID-præparater – også kaldt gigtmidler.
Nogle gange kan det være nødvendigt med stærkere smertestillende præparater. Dog skal man helst undgå morfin og morfinlignende stoffer ved kroniske smertetilstande. Er det nødvendigt, bør behandlingen startes og følges af en smerteklinik.
Paracetamol
Paracetamol virker primært på smertebanerne i rygmarven og hjernen, og i mindre grad på det område, som smerten udløses fra. Hvis man har feber, nedsætter det temperaturen, imens det næsten ingen virkning har på betændelsesreaktioner, som f.eks. ved endometriose i underlivet.
NSAID-præparater
NSAID-præparaterne virker ved tilstande med betændelsesreaktioner, men de har også flere bivirkninger. NSAID står for det engelske udtryk Non-Steroid Anti-Inflammatory Drugs. Stofferne hæmmer en betændelsesreaktion ved at nedsætte dannelsen af prostaglandiner. Virkningen ses både i vævet, hvor smerterne opstår samt i smertebanerne i rygmarven og hjernen. Et typisk NSAID-præparat er ibuprofen, der sælges i håndkøb som 200 mg tabletter.
Alternativ behandling af endometriose
Imens de fleste kvinder med endometriose lever en god tilværelse, viser erfaringen desværre, at op imod 20% af kvinderne med endometriose udvikler kroniske smerter til trods for medicinsk eller kirurgisk behandling. Der findes dog supplerende behandlinger, teknikker og livsstilsmuligheder, som den endometrioseramte kvinde selv har mulighed for at opsøge.
Mange patienter oplever, at en kombination af følgende er et godt supplement til bedring i sygdommens symptomer:
- Kostændringer
- Motion
- Gyn Obs fysioterapi
- Psykologisk støtte
- Terapi
- Mindfulness-træning
- Osteopati
Start med at udvælge et område, som du fokuserer på, i stedet for at give dig i kast med alt på én gang. Vælg det område, som du har mest lyst til at prøve først. På den måde er risikoen for, at du ender med at give op langt mindre. Læs gode råd mod endometriose her
Endometriose og irritabel tyktarm
Flere undersøgelser viser, at kvinder med endometriose ofte lider af symptomer på irritabel tyktarm. En dansk undersøgelse, der havde til formål at undersøge denne sammenhæng fandt, at 67 % af kvinder med endometriose i undersøgelsen opfyldte diagnosekriterierne på irritabel tyktarm (1).
Irritabel tyktarm er en tilstand, hvor tarmens funktion er påvirket, men hvor blodprøver og andre undersøgelser af tarmen ser normale ud. Diagnosekriterierne indebærer, at man oplever smerte fra tarmsystemet, og man at oplever ændringer i antallet af afføringer og/eller konsistensen af afføringer. Rigtig ofte ses også oppustethed, udspilet mave, øget luftafgang, pludselig afføringstrang, slim i afføring og kvalme.
Husk altid at søge læge, hvis du har symptomer på irritabel tyktarm, så din læge kan vurdere, om dine symptomer skal udredes yderligere.
Behandling af irritabel tyktarm
På nuværende tidspunkt behandles symptomer på irritabel tyktarm på samme måde hos kvinder med endometriose som hos personer uden endometriose. Behandlingen er individuel og vil tage udgangspunkt i den enkeltes symptomer. Den rette kombination af ændringer i kost og livsstil, suppleret med naturlægemidler og håndkøbsmedicin, kan mindske symptomer markant hos de fleste.
Low FODMAP diet er en diæt, som ofte anbefales i behandlingen af irritabel tyktarm. Oprindeligt stammer diæten fra Australien og er udviklet specielt til personer med irritabel tyktarm. Low FODMAP kurerer ikke IBS, men den kan lindre de generende symptomer.
I low FODMAP diæten begrænses indtaget af bestemte, ufordøjelige kulhydrater i kosten. FODMAP står for følgende:
- Fermenterbare (fordøjes og gæret af bakterier i tarmen)
- Oligosakkarider (frukto-oligosakkarider (FOS) og galako-oligosakkarider (GOS))
- Disakkaridder (laktose)
- Monosakkarider (fruktose)
- And (og)
- Polyoler (Sukkeralkoler – sorbitol, mannitol, xylitol og maltitol)
Ovennævnte er alle kulhydrater, som ikke optages tilstrækkeligt i tyndtarmen, hvorfor de passerer ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de gæres af bakterier. Dette producerer gas, som kan forstærke tendensen til oppustethed og luft i maven. Samtidig sker der en indtrængning af vand i tarmen, som kan give en udspilet tarm og påvirke afføringens konsistens og hyppighed.
FODMAPs er ikke skadelige og usunde, og de er ikke årsag til irritabel tyktarm, men hos personer kan et sort indtag af disse kulhydrater være med til at forværre symptomerne på irritabel tyktarm. Derfor kan en begrænsning af FODMAPs i kosten være med til at mindske symptomer på irritabel tyktarm hos nogle.
I vores podcast ”Tarm i balance” kan du høre mere om endometriose, irritabel tyktarm og low FODMAP diæten. Du kan desuden med fordel opsøge en klinisk diætist med speciale i irritabel tyktarm, hvis du ønsker hjælp til behandlingen.
(1) Mia Schomacker et. al. Is endometriosis associated with irritable bowel syndrome? A cross-sectional study. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2018; 231: 65-69
Mindfulness og psykologisk smertebehandling
Psykologisk smertebehandling bruger specifikke psykologiske metoder til smertebehandling. Målet er at reducere smerteoplevelsen, hvor de psykologiske forhold spiller en stor rolle. Derfor kan det være en fordel at inddrage psykologiske og sociale forhold i behandlingen af kroniske smerter i supplement til medicinsk eller kirurgisk behandling. Mindfulness er en af mulighederne her.
Hvad er mindfulness?
I den vestlige verden benyttes mindfulness oftest som et selvhjælps- eller terapeutisk redskab. Igennem mindfulness kan man opnå fysisk, mentalt og følelsesmæssigt velvære. Mindfulness forklares i den vestlige psykologi som en bestemt måde at være opmærksom på. I Danmark kalder vi det også bevidst nærvær. Mindfulness er derfor en form for opmærksomhed, som både er:
- Observerende
- Beskrivende
- Ikke dømmende
- Ikke-reaktiv på oplevelser, som finder sted i nuet.
Sådan kommer du i gang med mindfulness
Du kan lære at praktisere mindfulness på samme måde, som du kan lære at spille klaver eller gå til yoga. Start med at kontakte en underviser eller behandler, som har erfaring med mindfulness, så du kan få hjælp til at komme godt i gang.
Du kan finde forskellige mindfulness øvelser og kropsscanninger online. Det er vigtigt at finde de øvelser, der passer til dig og samtidig, er det for mange også væsentlig hvilken tone/stemmeleje, der bliver brugt i forbindelse med guidemeditation og kropsscanningen. Du kan finde forskellige muligheder under punktet Nyttige link.
Mange bliver glade for at gå på et mindfulness hold, hvor underviseren instruerer i forskellige øvelser. Effekten af øvelserne er bedst, hvis du også øver dig derhjemme på daglig basis. Mindfulness trænes nemlig gennem forskellige øvelser som:
- Liggende kropsscanning
- Siddende meditation med fokus på åndedrættet
- Navngivning af tanker og følelser
- Blid mindful yoga
- Gående meditation
- Mindfulness i hverdagsaktiviteter
Meditation er altså en blanding af formelle meditationsøvelser, hvor du bruger op imod 45 minutter på at sidde stille og fokusere din opmærksomhed på bestemte oplevelser. Ofte giver det som smerteplaget mening at starte med at lære kropsscanningen at kende. Smerteoplevelsen tager nemlig udspring i kroppen.