Omlægning af kost

SPØRGSMÅL:

Er ved at omlægge min kost, da jeg har endometriose og er blevet opereret 3 gange.. vil bare ikke mere nu!

Hvilke olier er gode for mig at bruge?
Og må jeg spise/drikke soya produkter?
Og Tufo.. her tænker jeg tufo-is, må jeg spise det som dessert en sjlæden gang.. ved ikke om tufo er god eller dårlig i forhold til endometriose?

Jeg spiser ca ½-1 advocado om dagen og bruger olivenolie til maden og bagværk, samt undgår mælkeprodukter og hvede, samt raffineret sukker.

På forhånd tak

SVAR:

Tak fordi du beder om hjælp! Først vil jeg gerne anerkende og rose dig for ALT det du allerede gør. Hvor er det flot at du er opmærksom på sukker, hvede (herunder måske også gluten?) og mælkeprodukter, jeg forstår godt hvis at du synes at der gerne må følge en belønning med for din indsats. Du er på rette spor.

Ja, du må gerne spise Tofu – og i det hele taget indtage diverse soya produkter. Der ER megen diskussion omkring dette, som går på hvorvidt at det påvirker hormonerne på en positiv eller negativ måde. Du vil altså finde fagfolk der mener både for og imod om soya produkter, som tilhører gruppen af planteøstrogener.

Personligt hører jeg til den faggruppe der endda mener at et begrænset indtag kan være godt for kvinder med endometriose. Dvs. det er ok at indtage 2-3 dl. soyamælk pr. dag, spise 100 gr. Tofu til aften, som eksempel. Så du kan altså roligt spise din Tofu-is.

Husk at hormoner består af fedtsyrer og proteiner og vågner om morgen! Derfor er det vigtigt at dit morgenmåltid har en overvægt af disse, dvs. må gerne udgøre optil 75% af din tallerkenfordeling. Du vil nære dig selv på et dybere plan og skabe balance – en god start på dagen. Prøv og se hvordan det føles.

Hvilke olier du skal spise? Hvor er jeg lykkelig for at du stiller spørgsmålet og er opmærksom på vigtigheden af fedtstoffer , det giver mig en tro på at den fedtforskrækkelse vi har haft i landet er på tilbagetog og flere nu anerkender den enorm vigtige rolle olier/fedtstoffer spiller for vores helbred. Med netop dine/vores udfordringer foreslår jeg at du indtager følgende olier:

Kæmpenatlysolie (omega 6) og fiskeolie/hørfrøolie (Omega 3) , og i øvrigt fortsætter med at spise en avocado hver dag.
Når du har brugt hele glasset af Kæmpenatlys kapsler, gå da over til Udo´s Choice, og indtag 1 spsk. dagligt i 3 mdr. Dette skulle gerne afhjælpe smerter og træthed, se hvad det gør for dig.

Når vi taler om fedtsyrer handler det om hvilke prostaglandiner de bliver omdannet til og hvordan disse påvirker kroppen. De kan groft opdeles som følger:

Omega 6 bliver omdannet til Prostaglandin E1/PGH1 og denne grupper dæmper bla. inflammation i kroppen, som endometriose også er. Omega 3 bliver omdannet til Prostaglandin E3/PGH3 og denne gruppe dæmper også inflammation.

Spis 1 kapsel Kæmpenatlysolie (Healthcrafts), 2 stk Fiskeolie ( Eye Q er et godt produkt), spise olivenolie på din mad, herunder salater. Desuden kan du roligt fortsætte med at bage med olivenolie.

Når du steger din mad, så brug kokosolie eller smør (kun smør hvis du tåler det naturligvis), der begge tåler den høje opvarmning. ALLE stege/bageblandinger skal du holde dig fra, de er varmebehandlet, fedtsyrene spaltet og kan derfor fremme din inflammation i kroppen. (Kan desværre ikke nævne produkter ved navn her på siden!)

Udover kosten, tænker jeg om du ellers modtager støtte til, hvor du er nu med din endometriose? Som menneske består vi af flere dele, hvor den følelsesmæssige og åndelige del også er en vigtig del af dig og fortjener opmærksomhed.
Er der eventuelt en støttegruppe i dit område?

Jeg håber at dette kan hjælpe dig og håber virkelig heller ikke at du skal opereres mere.
Skriv endelig igen, hvis jeg kan uddybe noget for dig eller støtte dig på anden måde.

Mange søde hilsner fra Chenette


Fandt du ikke den information du søgte?