Hvornår er vores chance størst ift. til at blive gravide?

SPØRGSMÅL:

Kære fagpanel.
Jeg har et spørgsmål vedr. det at blive gravid for 2. gang.
For 9 måneder siden var jeg så heldig at blive mor, efter en operation for endometriose (grad 4). Jeg var igennem IVF, men blev gravid på naturlig vis.
Jeg har netop igen fået min menstruation, og er nu i vildrede omkring barn nr. 2. Sagen er den er, at vi meget gerne vil have et barn til, men egentlig gerne vil nyde nr. 1 et halvt – helt års tid endnu. Hvornår er vores chance størst ift. til at blive gravide? Skal vi vente et halvt års tid (uden brug af p-piller eller lign.), og så herefter prøve at blive gravide, eller skal jeg begynde på p-piller allerede nu og fortsætte indtil vi ønsker at blive gravide, således at endometriosen ikke dukker op igen?

Håber I kan hjælpe.

SVAR:

Svar:

Tillykke med den veloverståede graviditet.
Det vil være mest sikkert, hvis du starter med p-piller nu, og fortsætter med disse indtil I har besluttet jer for at prøve at opnå graviditet igen. P-pillerne kan med fordel tages kontinuerligt uden pause. Ved gennembrudsblødning holdes der en uges pause med p-pillerne, inden der atter startes på en ny runde.

Med venlig hilsen

John Kirk
Maigaard Fertilitets Klinik


Fandt du ikke den information du søgte?