Endovenlig kost?

SPØRGSMÅL:

Jeg har fructosemalarbsorption og har derudover krydsallergi. Synes derfor det er meget svært at spise sundt. Kunne godt tænke mig ideer til hvad jeg kan gøre ved min kost som nemt ender med kedelig ensformig mad. Har fået kostrådene fra endoforeningen, men kan ikke rigtig bruge dem til noget, da jeg jo hverken spiser nødder og frugt.
Da jeg lider meget af træthed, kunne det måske være omlægning af kosten kunne hjælpe. Men kan det overhovedet lade sig gøre?

SVAR:

Tak for dit spørgsmål, og jeg forstår udmærket din frustration omkring mad. Sjældent tænker vi over hvad vi ”putter i munden” før vi bliver syge og det kunne vi alle have glæde af at lave om på.

Maden vi indtager nærer vores celler i kroppen – eller det modsatte kan også være tilfældet, at maden nedbryder os. Det ser vi f.eks når vi udvikler en allergi som den du har, hvor du ikke kan tåle fructose. Ved denne type allergi optages fructose fra frugt ikke, dette kan bla. medføre at der trækkes vand ind i tarmen som giver oppusthed, tarmkolik og evt. diarre.

(Desværre skriver du ikke hvad du har krydsallergi på, så den kan jeg ikke kommentere på.)

Hos endometriosepatienter ses ofte en forringet tarmfunktion og de fleste kan derfor have stor glæde af tarmbakterier. Disse kan du købe i Helsekostbutikker og de vil hjælpe dig til at optage din mad.

Heldigvis er der meget forskelligt mad du kan spise. Mit råd, som jeg igen og igen vender tilbage til: Spis så tæt på basis, som overhovedet muligt! Det betyder; begræns indtaget af færdigretter, tilbered din mad selv og gør det fra bunden. Søg efter opskrifter på nettet, eller hvis muligt, køb nogle af alle de fantastiske kogebøger der er kommet frem og hent inspiration derfra.

En god bog til sarte kroppe: Rask af Mad, Marianne Jâger og Carmen Villefrance

Den rette kost vil hjælpe på din træthed! Begynd at lægge mærke til om din træthed tager et ekstra dyk på bestemt tidspunkter af dagen eller efter noget du har spist. Også dette kan støtte dig i hvad der nærer din krop bedst muligt. Vær desuden opmærksom på mængden af kulhydrater du indtager og lad denne andel være max 25% af din tallerken til hvert måltid. Sørg for at få de gode fedtsyrer fra bla. avocado, nødder og fisk. Disse hjælper på inflammationstilstande i kroppen og nærer dig helt nede på celleniveau.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis jeg skal uddybe noget eller du har yderligere spørgsmål.

Mange søde hilsner fra Chenette


Fandt du ikke den information du søgte?