Hvor dybt operarer man ved endometriose

SPØRGSMÅL:
Jeg vil meget gerne vide hvor langt / dybt lægerne kommer ved operation. ( laproskopi / endo )Sådan at forstå at jeg har fået hhv brændt og skåret synlig endo væv på de sacroterine ligamenter. Mig bekendt hæfter de helt tilbage på rygraden, så kan man ikke forestille sig der er endo hele vejen så at sige? Og har svært ved at forestille mig at lægerne kommer så dybt ned til rygraden når de opererer . Altså kan skære alt endo væk ?
Er lidt anatomisk udfordret som det nok fremgår og har forgæves forsøgt at finde svar / set på diverse image af sener og bækken etc. men den her nød har jeg svært ved at knække. Grunden til det er så vigtigt for mig er ( udover nysgerrighed) at jeg lider af svære lændesmerter som jeg ikke rigtig kan få bugt med til trods for næsten 2 års fysioterapi ved forskellige fysser med forskellige kompetencer. Oplever at de er ret “ en dimensionelle” og enten behandler underlivs smerter eller rygsmerter. Hvor jeg tænker der er nok en meget større sammenhæng på tværs af mit bækken. 
Undskyld det lidt lange spørgsmål. Mange hilsner Anne
SVAR:
Kære Anne
Du berører en problematik som er svær, da det netop er svært at skelne mellem, hvad der er årsagen til smerterne. Vi ved at endometriose i bækkenregionen kan give lændesmerter, men lændesmerter er også udbredt hos kvinder uden endometriose. Hvis der på et tidspunkt har været en cyklisk forværring af lændesmerterne kan man måske tænke endometriose som årsag.
Når man opererer for endometriose fjerner man det man kan se/fornemme. Altså det væv som ser sygt og anderledes ud og føles mere fast/arvævsagtigt. Når man har et infiltrat ved de sacrouterine ligamenter taler man om at endometriosevævet vokser mere end 5 mm under peritoneum (den overfladiske hinde der beklæder bughulen). Men det kan dog vokse meget dybere. Oftest er der mest ved de sacrouterine ligamenters tilhæftning til livmoderen og så bliver det mindre jo længere væk man kommer derfra langs ligamenterne. Vi opererer stort set aldring om mod sacrum. Dog forekommer lændesmerter ofte hos endometriose patienter også uden at der er endometriose i lænden eller ved sacrum.
Håber det afklarede lidt.

Fandt du ikke den information du søgte?