Behandling

Behandling

Behandlingsprincipperne for behandling af adenomyose er at stoppe menstruationerne, minimere både styrke og varighed af disse, eller at fjerne adenomyosevævet kirurgisk.

Kirurgi

Fjernelse af livmoderen er den mest effektive behandling af adenomyose.

Ved fjernelse af livmoderen vil smerter i ryg, blæreirritation, og smerter under samleje, som er forsaget af adenomyose, dermed også blive lindret. Man kommer ikke i overgangsalderen ved fjernelse af livmoderen, da hormonproduktionen sker i æggestokkene og ikke i livmoderen.

Det at få fjernet livmoderen kan være en vanskelig beslutning for nogle kvinder, da en del kvinder ser livmoderen som en del af deres kvindelighed.

Fjernelse af livmoderen er en god og effektiv behandling for de patienter, som er kendt med adenomyose, men er man kendt med endometriose udenfor livmoderen, anbefales man en eller anden form for hormonbehandling.

Det er vigtigt, at man er realistisk. Hvis man har flere diagnoser, som giver smerter, er det ikke sikkert, at fjernelse af livmoderen løser alle problemer. Her er det vigtigt at tale med lægen om, hvad man kan forvente vil blive bedre efter en eventuel operation.

Hvad med sexlivet efter fjernelse af livmoderen?

Næsten alle kvinder med adenomyose oplever, at deres sexliv forbedres efter operation, da årsagen til smerterne fjernes. Livmoderhals og livmoder spiller her en underordnet rolle. For selve orgasmen er sammentrækninger i bækkenbunden det vigtigste. Vagina bevarer næsten samme længde, og G-punktet bliver heller ikke påvirket. Mange kvinder oplever at få deres sexliv tilbage efter operation, et sexliv uden smerter.

Hormoner

Mange kvinder siger, at de ikke ønsker at ”proppe” sig med kunstige hormoner, eller at de oplever forskellige former for bivirkninger ved hormonbehandlingen. Det er dog vigtigt at være klar over, at hormonbehandlingen lindrer symptomerne, såfremt man ikke ønsker at få fjernet sin livmoder. Sygdommen kan forværres over tid, hvis den forbliver ubehandlet. Derfor bliver hver enkelt kvinde nødt til at overveje, om bivirkningerne ved hormonbehandling vil være at foretrække i stedet for adenomyose-symptomerne.

Det er også vigtigt at teste hormonerne over en periode på tre måneder (seks måneder for hormonspiral) for at se, om bivirkningerne eventuelt fortager sig, og den ønskede virkningen af behandlingen finder sted.

Hormonspiral

Hormonspiral kan være et rigtig godt bud på alternativ til fjernelse af livmoderen.

En hormonspiral kan:

  • Give reduceret blødning og i nogle tilfælde ophører blødningerne fuldstændig (ca. 20%), hvilket vil være at foretrække
  • Reducere smerter – nogle kan opleve at blive helt smertefri
  • Sørge for, at slimhinden bliver tyndere
  • Forhindre videreudvikling/forværring af adenomyose
  • OBS! Det tager tre til seks måneder, før en egentlig effekt kan vurderes. I denne periode kan man opleve pletblødninger, og man må væbne sig med tålmodighed.

Særligt unge kvinder kan drage nytte af denne behandling, og piger helt ned til 16 år kan uden problemer få hormonspiral. Hvis man er meget nervøs for opsætningen af spiralen, kan man snakke med lægen om muligheden for at få den lagt op under fuld narkose.

Mirena og Kyleena-spiralen er de to spiraler, som anvendes til behandling af adenomyose og endometriose.

Man fraråder kvinder kendt med adenomyose og endometriose at anvende kobberspiral.

P-piller

Da p-piller indeholder østrogen, kan de være medvirkende til forværring af adenomyose. Eksperter anbefaler derfor udelukkende brug af præparater, der kun indeholder progesteron, så som hormonspiral eller Cerazette.

P-piller med to progesteron og østrogen i lange cykli uden pause kan bruges, såfremt de holder kvinden blødningsfri.

GnRH-agonister

Når det gælder medicinsk behandling af adenomyose, vil hormonspiral som sagt altid være at foretrække. Man kan blive sat i kunstig overgangsalder ved brug af GnRH-agonister (så som Procren eller Zoladex). Denne type af behandling kan reducere blødninger og smerter, men desværre har disse medikamenter en del bivirkninger og er ikke egnede til brug over lang tid grundet fare for knogleskørhed (osteoporose) etc. Når man stopper behandlingen af GnRH-agonister, vender adenomyose tilbage præcis som før. GnRH-agonister kan bruges i en periode på tre til seks måneder for at sætte sygdommen i bero, hvorefter man kan opsætte en hormonspiral. Der er dog nogle kvinder, hvor denne behandling bliver brugt over længere tid end ovennævnte. I disse tilfælde gøres dette på betrykkende vis i samråd med en læge, der er specialist på området. Man opvejer hele tiden risikoen op mod den lindring, behandlingen giver.

GnRH-agonister har imidlertid en rigtig vigtig rolle, hvis man ønsker at øge sandsynligheden for at kunne blive gravid, hvis man skal i gang med IVF. Lider man af udpræget og svær adenomyose, er en indledende behandling af tre måneders varighed anbefalet. Adenomyoseceller tørrer dermed ind, og livmoderen falder så meget til ro, at både inflammation og ukoordinerede sammentrækninger reduceres. Det har vist sig, at brugen af GnRH-agonister (for eksempel som næsespray), som bruges i forbindelse med fertilitetsbehandling, den såkaldte ”lange protokol” giver bedre resultater i forhold til at blive gravid.

 

Andre kirurgiske tiltag

Hvis det ikke er et alternativ at fjerne livmoderen, findes der nogle andre kirurgiske tiltag.

Fjernelse af adenomyose

Dette er et yderst risikabelt indgreb, som ikke er særlig godt dokumenteret. Det kan kun lade sig gøre, hvis adenomyose ligger i et tydeligt og begrænset omfang (hvilket er sjældent). Indgrebet kan føre til større ødelæggelser af livmoderen og svækkelse af livmodervæggen, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer under svangerskab og ved fødsel. Efter indgrebet er der stor risiko for, at adenomyose vender tilbage. Dette indgreb udføres ikke i Danmark.

Embolisering

Ved embolisering reduceres blodtilførslen ved, at man spreder nano-plast i de blodårer, der forsyner adenomyosen med blod. Man laver altså med vilje små blodpropper.

Embolisering kan medvirke til at få livmoderen til at blive mindre og reducerer smerter og blødningsmængde. Dette indgreb er dog ikke særlig godt undersøgt, når det kommer til behandling af adenomyose, og der kan være stor risiko for tilbagevenden af blødninger. Hvis man ønsker at få børn, skal man være klar over, at der er knyttet visse usikkerheder til proceduren. Der findes en lille risiko (ca. 2%) for, at æggestokkene kan blive så beskadigede, at de mister deres funktion, og at livmoderens funktion kan blive forstyrret.

Embolisering er i andre sammenhænge en benyttet og veldokumenteret procedure, der normalt bruges i behandling af muskelknuder. Det er ikke alle sygehuse, der udfører dette indgreb.

Skrælning af livmoderen

Skrælning af livmoderslimhinden (transcervical endometrie resektion, TCER) udføres typisk for at reducere kraftige blødninger. Mange kvinder henvises i første omgang til at få udført denne procedure. Er der tale om adenomyose, er der imidlertid stor risiko for, at effekten ikke er god og langvarig nok, og at sygdommen kommer tilbage – ovenikøbet med flere symptomer end før. Hvis der er tegn på adenomyose, er det yderst vigtigt at få en rigtig god udredning, før TCER-indgrebet gennemføres.

Det er vigtigt, at man rådfører sig med læger på et specialcenter enten på Rigshospitalet eller på Århus Universitetshospital, inden der besluttes, hvilken en behandling der vil være den optimale.

Smertebehandling

Smertebehandling spiller en helt central rolle i behandling af endometriose og adenomyose.

NSAID står for non-steroide antiinflammatoriske midler. Det er en gruppe medicin, som har smertestillende og betændelsesdæmpende effekt. NSAIDs er ikke vanedannende. NSAIDs kan lindre smerter forårsaget af adenomyose og fungerer ved at hæmme frigørelsen af prostaglandiner, der er et af de mest afgørende signalstoffer ved menstruationssmerter. Prostaglandiner får livmoderen til at øge antallet af sammentrækninger, og disse sammentrækninger kan være smertefulde.

For at få den bedst mulige effekt af NSAIDs bør man begynde behandlingen allerede dagen inden, man får sin menstruationen, eller når man kan mærke, at menstruationen er ved at være på vej. På den måde kan man mindske produktionen af prostaglandiner og dermed reducere smerter. Derefter skal man fortsætte et regelmæssigt indtag af NSAIDs de dage, hvor smerterne er værst. På den måde kan man undgå, at smerten topper på et tidspunkt, hvor den bliver vanskelig at behandle.

Husk dog at tage en rigtig god snak med din læge, inden du begynder på nogen form for behandling. NSAID-præparater kan være hårde ved slimhinden i mavesækken. Nogle kan opleve smerter i toppen af maven, sure opstød og halsbrand. Har man disse symptomer, skal man snakke med egen læge og få iværksat behandling med syreneutraliserende medikamenter. Det er bedst at tage NSAIDs sammen med mad for at beskytte maveslimhinden mest muligt. Eksempler på NSAIDs kunne være:

Ibuprofen (solgt som Naproxen, Proxan, Napren-E, Naproxen-E). Disse bruges ved milde til moderate smerter.