Om adenomyose

Foreningens kommentarer:

Dette materiale er venligst udlånt fra den norske endometriose forenings hjemmeside. Vi takker for, at vi må bruge det til deling i Danmark. Det norske materiale er oversat til dansk af den danske Endometriose Forening, og derefter gennemgået af Endometriose Teamet på Århus Universitetshospital og tilrettet danske forhold.

Endometriose Foreningen prøver på denne måde at informere om adenomyose, som på mange måder ligner og skal behandles som endometriose, men som er en selvstændig diagnose.

Vi vil på bedste vis prøve at rådgive omkring adenomyose. Mange kvinder lever med begge diagnoser, og symptomer kan være svære at skelne fra hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at behandling sammensættes, så begge sygdomme er bedst muligt behandlet.

Vi gør opmærksom på, at der er to specialcentre i Danmark for endometriose. Dette er centre, der skal behandle de sværeste tilfælde af endometriose og altid, hvis der er tale om endometriose på tarm og blære.

Endometriose Foreningen anbefaler også altid, at man opsøger et af disse centre, hvis man ikke er velbehandlet på det oprindelige sygehus.

Om adenomyose

Livmoderen består af tre lag. Serosa som beklæder overfladen, midterste lag er muskellaget og kaldes myometrium samt laget, der beklæder livmoderhulen og kaldes for endometrium.

Adenomyose er en tilstand, hvor slimhinden inde i livmoderhulen vokser ind i muskellaget dvs. livmodervæggen. Adenomyosen kan ligge spredt i hele muskellaget, eller det kan samle sig i en klump og kaldes for adenomyom. Et adenomyom består af kirtel- og muskelvæv.

"Adeno" betyder kirtel på græsk, og "myose" betyder muskel. Så direkte oversat betyder sygdommen "kirtel-i-muskel".

Hos kvinder med adenomyose kan livmoderen være forstørret. Det kan være i form af diffus forstørrelse eller lokaliseret fortykkelse. I modsætning til endometriose følger dette væv ikke menstruationscyklussen. Adenomyose falder ofte til ro, når man går i overgangsalderen.

Livmoderens opbygning og funktion

For at forstå adenomyose er det vigtigt først at forstå, at livmodervæggen (myometrium) har forskellige lag. Det inderste lag er en overgangszone eller "junctional zone". Det næste lag, som også er det ydre muskellag, hedder "det ydre myometrium". Hele livmoderen er dernæst dækket af bughinden, der hedder "serosa". Disse lag har forskellige opgaver. Funktionen for det ydre myometrium er hovedsageligt at skabe de sammentrækninger, der gør, at et barn ville kunne presses gennem fødselskanalen. Til gengæld har det inderste lag, overgangszonen, mange andre opgaver.

Overgangszonens funktioner

En af overgangszonens vigtigste funktioner er at styre sammentrækninger af livmoderen, da vi ikke selv kan styre disse sammentrækninger. Under menstruationen sørger sammentrækningerne for udstødning af slimhinden i livmoderhulen, således at blod og slimhinde skubbes ned mod livmoderhalsen og kommer ud i form af det, vi kender som menstruationsblod.

Under ægløsning vendes retningen for pumpeaktiviteten. Dette er blandt andet med til at kunne transportere sædceller hen til æggelederen. Det befrugtede æg bliver transporteret til livmoderhulen af disse sammentrækninger. Når ægget er ankommet til livmoderhulen, ophører al pumpeaktivitet, og det befrugtede æg får ro til at sætte sig fast. Hvis der er skade på livmoderhulen, skader i overgangszonen, kan processen blive forstyrret. Dette kan blandt andet føre til forstyrrelse af implantationen og betyde, at det befrugtede æg ikke sætter sig fast.