Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Det kan være svært at stå på sidelinjen, mens en man holder af er syg.

Det kan være frustrerende ikke at kunne gøre noget, og stå i afmagt.

Men du kan faktisk gøre noget. Du kan hjælpe ved at vise interesse for sygdommen, lær hvad endometriose er, og følg med i vores sygehistorie, hvilke behandlinger vi har været igennem, og hvilken behandling vi får nu. På den måde er du en stor hjælp ved akutte lægebesøg eller indlæggelser.

Vi har brug for hjælp til det helt lavpraktiske; under et smerteanfald har vi brug for, at du henter piller, varmepude, dyne og puder. Vis omsorg, og bare vær i nærheden.

I hverdagen kan vi have brug for hjælp til alt fra støvsugning til indkøb. Nogle dage klarer vi fint alting selv, mens andre dage er vi låst til sengen.