16/12/18

Vil du arbejde med social media og online markedsføring?

Stillingsopslag:

Endometriose Foreningen er en landsdækkende patientforening, som arbejder for de 130.000 kvinder, der lider af sygdommen Endometriose. Vi er 6 bestyrelsesmedlemmer, som alle arbejder frivilligt. Derudover er der flere frivillige rundt om i landet, som arbejder hjemmefra.

Stillingen

Du vil blive en del af foreningens social media team, og kommer til i fællesskab at arbejde med at producere indhold til og vedligeholde vores social media-platforme.

Vi er aktive på sociale medier og har brug for en person, der har flair for at kommunikere online. Du kommer både til at skabe fængende one-liners til Instagram og mere dybdegående tekster til vores Facebook.

Du kommer til at skabe opslag og gennemføre online kampagner med formålet at oplyse og informere om endometriose, skabe opmærksomhed og skabe nye medlemskaber i foreningen.

Der er rum for kreative ideer og nye visioner for, hvordan vi skaber engagement og vækst.

Arbejdsopgaver

  • Du har overblikket og eksekverer på de regelmæssige opdateringer og dialogen på vores SoMe-kanaler
  • Tekstproduktion til Facebook og Intagram
  • Online kampagner
  • Billedbehandling og klargøring af billedmateriale til sociale medier

Din profil

  • Du er gerne uddannet/under uddannelse inden for kommunikation, medier eller markedsføring, gerne med en vinkel, der har relevans for online og social media. Du brænder for onlinemediet, og kan få kommunikation og teknik til at gå op i en højere enhed.
  • Du har et fejlfrit, levende og vedkommende sprog på dansk
  • Du har erfaring med at arbejde med gængse sociale medier professionelt
  • Du har gerne erfaring med billedbehandling. Det er en fordel, hvis du også kan lave simple gifs og optage/redigere video
  • Du har gerne et strategisk øje, og kan se hvordan vores digitale kommunikationsstrategi kan udvikle sig

Stillingen er ulønnet som frivillig på forventede 3 timer om ugen i tæt samarbejde med det øvrige team. Det øvrige team mødes omkring Århus/Skanderborg/Silkeborg.
Derudover er der mulighed for at mødes med bestyrelsen til den månedlige fælles arbejdsdag, som primært afholdes i København.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Endometriose Foreningens formand Anne Hovmøller anne@endo.dk eller på tlf. 21724300.
Lyder ovenstående interessant så send en motiveret ansøgning til os på anne@endo.dk
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.