Former for endometriose

Almindeligvis opdeles endometriose i tre grupper:

  • Den overfladiske endometriose, som sidder på selve bughinden og ikke vokser ned i det underliggende væv
  • Endometriose på æggestokkene, som kan danne de såkaldte endometriomer (chokoladecyster)
  • Den infiltrerende endometriose, som vokser dybere ned i det underliggende væv.

 

Infiltrerende endometriose anses for at være en mere avanceret form for endometriose, selvom det ikke nødvendigvis giver flere smerter end overfladisk endometriose. Hos mange patienter vil det dog være tilfældet.
Infiltrerende endometriose kan sidde flere forskellige steder. Det hyppigste er området lige over toppen af bagvæggen af skeden. Der er en skillevæg mellem skedens bagvæg og endetarmens for væg. Dette område kaldes septum (skillevæg) rekto-vaginale (endetarm-skede). Endometriose i dette område kaldes rektovaginal endometriose.

Hyppigheden af endometriose i dette område har nok været svært undervurderet tidligere. Nogle opgørelser nævner, at blandt patienter med udbredt endometriose har op til 30% rektovaginal endometriose. Hos nogle vil endometriose kun være i selve skillevæggen, mens det hos en del patienter også vil vokse ned i selve toppen af skeden. Hos en mindre gruppe af patienter vil endometriose kunne vokse ind i selve tarmvæggen. Dette vil ofte være på overgangen mellem den nederste del af tyktarmen og den øverste del af endetarmen.

Rektovaginal endometriose kan hos nogle patienter give ganske beskedne symptomer, mens det hos flertallet giver ret udtalte gener. Oftest vil symptomerne være menstruationssmerter, smerter i forbindelse med samleje og eventuelt smerter i forbindelse med afføring – med en kraftig forværring i forbindelse med menstruationen. Enkelte patienter kan opleve at have menstruationsblødning fra endetarmen, men det er ikke et hyppigt symptom.
Både diagnostik og behandling af rektovaginal endometriose foregår på et af de to endometriosecentre. Diagnosen kan være vanskelig at stille, og bør næsten altid omfatte enten en MR-skanning, eller en avanceret ultralydsskanning, for at kunne afgøre om endometriosen vokser ind i tarmvæggen.

Hos de patienter, som kun har beskedne eller ingen gener, vil behandling med enten p-piller eller hormonspiral være oplagt. Disse patienter bør gå til kontrol for at sikre, at den rektovaginale endometriose ikke vokser.

Hos patienter med mere udtalte smerter, hvor den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig til at lindre generne, kan en operation komme på tale. Der er oftest tale om relativt langvarige operationer, som foregår som kikkertoperation. Det bør altid være på et af de to centre denne behandling foretages, da disse operationer kræver, at man har god rutine hermed. Operationen kræver almindeligvis mellem 2 og 5 dages indlæggelse. Der vil ofte være ventetid på at få foretaget disse indgreb.

Endometriose på tarm

I de tilfælde hvor endometriosen vokser ind i selve tarmvæggen, kan man ved kun beskeden indvækst foretage en ”afskrælning” (shaving) af tarmens forvæg. I de tilfælde hvor endometriosevævet vokser længere ind i tarmvæggen er det nødvendigt ved kikkertoperation, at fjerne det syge stykke tarm og sætte den raske tarm sammen igen (anastomose). De operationer der involverer tarmen, er større operationer, med større risiko for komplikationer – og det skal foregå i samarbejde med en mave-tarmkirurg. I øjeblikket foretages operationerne med anastomose kun på Skejby, men på sigt vil de også blive foretaget på Rigshospitalet. Der kan være risiko for en midlertidig stomi ved denne type operationer.