Socialrådgiver

Som socialrådgiver kan du hjælpe kvinder med endometriose.

Endometriose rammer de enkelte kvinder meget forskelligt. Der kan være kvinder med endometriose, som har svære kroniske smerter, eller de kan være plaget af overvældende træthed, mens andre kan have en nogenlunde normal hverdag og passe et fuldtidsjob.

Ligeledes reagerer de meget forskelligt på behandlingsmetoder, så det der måske har virket for en kvinde, har ikke samme gode effekt for den næste.

En del kvinder med endometriose har afprøvet adskillige behandlingsformer eller været igennem flere operationer, uden den store effekt.

Kvinder med endometriose har brug for din hjælp, til at finde deres plads i samfundet. Om det er en §56 aftale der er brug for, eller en førtidspension, så er det dig, som socialrådgiver, der kender reglerne, og kan hjælpe den enkelte.

 

Som forening vil vi også rigtig gerne samarbejde med dig og dine kollegaer.

Vi vil gerne lave informationsaftener, patientforedrag eller sidde med ved jeres personalemøder, hvor vi sammen kan finde det gode samarbejde for kvinder med endometriose. Kontakt formand Anne Hovmøller på anne@endo.rdk

Vil du vide mere om sygdommen kan du læse mere under ”Kvinder med endo”.