Saras veninde har endometriose

Hvad er endometriose?

Endometriose er en smertefuld og kronisk sygdom, der påvirker 10% af alle kvinder og piger. Tilstanden opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen.

Endometriosevæv vokser samtidig med livmoderslimhinden, men i modsætning til menstruationsblod kan blødninger fra endometriose ikke komme ud. Det kan give en betændelseslignende tilstand og underlivssmerter både under og mellem menstruationer.

Endometriose kan give kroniske smerter og nedsat fertilitet, hvis ikke det behandles.

Da Nille fik endometriose
Giv 200 kr.
Støt foreningen
Mobilepay
Tlf. 21 66 10 23

Vidste du at...

  • Hver 10. kvinde har endometriose. I Danmark er det cirka 130.000 kvinder, der er ramt af sygdommen.
  • Endometriose-diagnosen stilles ved hjælp af ultralydsskanning (UL), MR skanning eller kikkertoperation (en såkaldt laparoskopi).
  • De mest almindelige symptomer er bl.a. smerter ved menstruation og sex, barnløshed, træthed, diarre, forstoppelse og kvalme.
  • Nogle kvinder mærker næsten ikke til deres endometriose, andre har kun smerter ved menstruation, og andre igen har ondt de fleste dage.
  • Endometriose kan ikke kureres, men symptomer kan behandles med bl.a. hormonbehandling, operation og smertestillende medicin.
  • Man ved ikke, hvad endometriose skyldes, men læger og forskere i hele verden arbejder for at finde årsagen.
“For nogle kan det være en stor lettelse at få stillet diagnosen, mens det for andre kan give anledning til en stor usikkerhed omkring fremtiden.” - Psykologen om endometriose
“Endometriose påvirker min kvindelighed på den måde, at jeg har været meget nervøs for, om jeg overhovedet kunne få børn, fordi det er et rigtig stort ønske for mig. Men jeg er ikke en, der tager sorgerne på forskud. Så jeg forholder mig optimistisk og positiv og håber på, at jeg godt kan.” - Amelia, lever med endometriose
“Endometriose påvirker min kvindelighed på den måde, at jeg har været meget nervøs for, om jeg overhovedet kunne få børn, fordi det er et rigtig stort ønske for mig. Men jeg er ikke en, der tager sorgerne på forskud. Så jeg forholder mig optimistisk og positiv og håber på, at jeg godt kan.” - Amelia, lever med endometriose
Der er nogle behov, som man skal tage hensyn til. Det er der også ved alle andre medarbejdere. I det her tilfælde er de bare rimelig håndgribelige og til at håndtere.“ - Anders, chef for en kvinde med endometriose

Er du veninde med en, som har endometriose?
Så har Sara et godt råd til dig:

“Det er bare at lytte og være der for hende. Alt hvad hun har brug for. Nogle dage har hun bare brug for at snakke ud, og andre dage har hun brug for en skulder at græde op af. Og nogle dage kan hun bare have brug for at komme ud og få et godt glas rødvin. Og så er det bare det, man skal.”

- Sara, veninde til endometriose-patient

Bliv medlem og få en gratis plakat

Som medlem af Endometriose Foreningen er du med til at støtte vores arbejde med at udbrede kendskabet til sygdommen og hjælpe endometrioseramte kvinder.

Bliv medlem
Daniella er i fertilitetsbehandling pga. endometriose
Det siger lægen om endometriose
Trines datter har arvet hendes endometriose
Julie-Louise: "Støtten fra de pårørende betyder alt"
Bliv medlem
x
Endometriose plakat
- og få vores plakat. Det koster fra 195 kr. for et helt år.